Vi har valgt at undersøge Ecuador, da vi tidligere har
arbejdet med landet i en anden samfundsfagsopgave. Derfor var det et oplagt
valg, da vi allerede kender en smule til landets økonomiske situation fra en
tid før en også efter Rafael Correa overtog præsident posten. Så vi fandt dette som en god mulighed for at
”udvide” vores tidligere opgave og komme mere i dybden med Ecuadors økonomiske
historie og se på landets udvikling.
Ecuadors økonomiske historie
Som et af de sidste lande begyndte Ecuador en liberalisering
af økonomien i 1992, dermed førte en åbning af handelsgrænserne. Da den ny
valgte konservative præsident og regeringsleder, Sixoto Durán Ballén præsenterede
et nyt program. Det nye program havde til hensigt at reformere statens
dominerende rolle i økonomien, men dog har programmet mødt stor modstand i
kongressen, og indtil videre er kun få privatiseringer af statsvirksomheder
blevet gennemført.
Ecuador er blandt de lande, som i midten af 1980’erne kom i
gældskrise. Betalingen på udlandsgælden måtte indstilles flere gange; bl.a. da
gælden var omtrent lige så stor som BNP og knap fire gange større end årets
eksportindtægter i 1992. I 1994 indgik
Ecuador, som et led i en aftale om gældsomlægning, et stabiliseringsprogram med
IMF, hvilket indebar bl.a. en stram finans- og penge politik
(strukturtilpasningsprogram).
Kombinationen af lave priser på olie, den vigtigste eksportartikel siden
1970’erne og naturkatastrofen EL Niño, kastede landet ud i en ny krise med
betalingsstandsning. Overgangen til dollaren i møntfod i 2001 bremsede
inflationen, men regerings forsøg på at privatisere og liberalisere økonomien
yderligere støder på hårdnakket modstand fra især den fattige indianske
befolkning.
Igennem mange år har Ecuador gennemgående haft overskud på
handelsbalancen, men de betragtelige rentebetalinger på udlandsgælden betyder
en stadig underskud på betalingsbalancen. Landets største handelspartner er
USA, som tegner sig forover en tredjedel (2005) af Ecuadors samlede
udenrigshandel. Ecuador handlede i øvrigt også meget med de andre
latinamerikanske lande samt også lande i Europa. Bl.a. var Danmarks eksport til
Ecuador på 59 mio. kr. i 2005, mens importen udgjorde 114 mio.kr.
Eftersom Ecuador er et af de fattige latinamerikanske lande,
er det kun i et begrænset omfang landet kunne gennemføre ISI (Import
substitution industrialization. ISI er en
udviklingsteori, der går ud på, at man skal udskifte import med
industrialisering. Med dette menes at man ikke skal importere alt hvis man selv
kan lave tingene. For at forhindre alt importen mellem landene blev der sat
høje afgifter og skatter på de importerede varer, så det bedre kunne betale sig
at lave tingene selv.)
En anden afhængighedsmetode,
der også kan relateres til er Prebischs afhængigheds teori. Prebisch har
udviklet sin egen verdensteori, hvor han mener at alle verdens lande kan passe
ind. I teorien bruger han fire begreber, CC (Center contries), PC (Periphery of
the center), CP (Center countries periphery) og til sidst et begreb han kalder
PP (Periferien af periferien). Det første begreb (CC), der er nævnt her, er for
de mest rige lande og stater, mens den sidste (PP) er for de mest fattige
lande/stater.
Vi kan se på modellen, at landende er delt ind i en
lille måne, som der er en stiplet linje imellem. Det er den rige del af landet,
som nyder af hinandens goder. Altså får de fattige i landet ikke del i goderne,
hvilket faktisk er meget ifølge Verdenssystems-teorien, at de rige er rige,
fordi de fattige er fattige.
Rostow’s teori
Rostow havde en teori om at
man kunne opdele verden i 5 faser. Han mente at hvert land kunne sættes ind
under en af disse faser:
Face 1 var det
traditionsbundne samfund, hvor landbruget var det dominerende erhverv.
I fase 2 begyndte der at
blive industrialisering. Der var en svag stigning i produktiviteten, og der var
politisk vilje til økonomisk vækst.
I 3. fase kom der en masse ny teknologi i
landbruget. I mange sektorer stiger investeringsniveauet, hvilket vil sige at
investeringerne udgør op imod 10 % af BNI.
I 4. fase fortsætter industrialiseringen, og
kan næsten producere alle varer selv, og landbruget bliver yderligere
mekaniseret. Både væksten i fødevareproduktionen og BNP overstiger
befolkningsvæksten, og investeringen udgør op imod 20 % af BNI.
5. fase var et gennemført
industrialiseret samfund. Landbrugets andel af arbejdsstyrken er meget lille og
forsat vigende. Den samfundsmæssige produktivitet skaber stadig vækst og
rigdom, og samfundet har overskud til at prioritere uddannelse, sundhed og
social sikkerhed.
I forhold til Rostow 5 faser kan man argumentere for, at
Ecuador ligger i fase 4 ”modenhedsfasen.” ” Hvis man ajourfører Rostows samfundsbeskrivelse og
laver en status her ved indgangen til det nye årtusinde, er alle landene i
Latinamerika nu mindst i Modenhedsfasen[1]. Efter Rafael Correa
blev valgt til præsident, blev Ecuador uafhængige af USA og dermed i højere
grad kunne forsyne sig selv med alt det de behøvede. Nu fik landet flere
handelspartnere, hvilket gjorde udbuddet på Ecuadors varer større, som medførte
at Ecuador selv kunne fastsætte prisen. Dette er blot et argument ud af mange. Kigger
vi på tabellen nedenfor vil vi kommentere det yderligere:
Website
|
Områder
|
Ecuador
|
Danmark
|
Gapminder
|
Landbrugsarbejder 2007
|
6744
|
35 087
|
Nationmaster
|
Traktor pr- 1000 hektar
|
8 900
|
123 221
|
Gapminder
|
Computer pr. 100 pers 2006
|
6744
|
34 665
|
Nationmaster
|
Computer pr. 1000 pers 2004
|
55,5
|
656,0
|
Nationmaster
|
Internetforbrug 2006
|
1 549 000
|
3 171 000
|
Gapminder
|
Internetforbrug pr. 100 pers 2010
|
7232
|
32 680
|
Kigger vi på de overstående værdier, som vi har fundet, er
vi ikke helt enige med udtalelsen fra udviklingstal.um. Kigger vi på antallet
af traktorer kan vi se at Ecuador ikke har ret mange ressourcer (traktorerne)
til rådighed, som en hjælp til arbejdet. Der er heller ikke ret mange, der
arbejder i landbruget, hvilket kan være grundet, at det er den fattigste del af
befolkningen, der er landbrugsarbejder. Kommenteret
i videoen, er der ikke på samme måde adgang til internet i Ecuador, i forhold
til i Danmark. Så hvad det angår, er de slet ikke lige så langt fremme som i
Danmark og resten af Europa. Grunden til det, kan være at landet er skeptisk
overfor, hvad det kan medføre. Så man kan sige, at denne viden ligger i fase 2
under Rostows teori. Landet er en begyndende industrialisering, hvor der er
politisk vilje til økonomisk vækst, men befolkningen er mere tilbage holdende.
Men der kan også være en anden grund til det. Landbrugsarbejderne, er de som
ikke har pc’er, internet osv. Til rådighed. Derfor må de arbejde ekstra hårdt
og slide i det. For vi kan også se at antallet der er forbruger af computere og
internettet ikke engang er halvt så højt som Danmarks forbrug. Danmark har så også et ekstremt forbrug af
internettet, hvilket også ses i videoen, men denne forskel kan også tyde på, at
uligheden i Ecuador er stor. Det er denne ulighed, der kan være ”skyld i” at
udviklingstal.um mener at ALLE Latinamerikanske lande efter det nye årtusinde
er i fase 4, fordi det der netop er taget højde for den rige del af Ecuador.
Udviklingsteorierne
Både Rostows- og ISI’s udviklingsteori kan bruges til
at forklare Ecuadors fattigdom. Rostows teori er delt op i 5 faser, der tager
udgangspunkt i industrialiseringen og et lands økonomi. Man kan, dermed kigge
på de vigtigste faktorer for denne model: Industri, forbrug og landbrug. Dog
kan det være svært at placere et land i én bestemt fase, da der kan være træk
fra flere faser. ISI kan også beskrive Ecuadors fattigdom, da Ecuador ikke har
mulighed for at producere alle de varer, som de har brug for selv, og er derfor
nød til at importere fra andre lande. Da ISI åbnede handelsgrænserne, hvilket
ødelagde økonomien i sin tid, som et led i neolibaralismen. De har altså
importeret for meget. Dette kan være med til
at gøre at økonomien i Ecuador har været dårlig. Men man kan også kombinere
teorierne og få et klarer indblik, og på den måde, se om der er
overensstemmelse.
Ulighederne kan så forklares,
som i vi har nævnt, på denne måde: Der er blevet lagt mere vægt på de rige og
derfor er landet i fase 4. For kigger vi på Gini-Koefficient[2] , som er et mål for graden af ulighed i en fordeling, fx indkomstfordelingen.
I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er
Gini-koefficienten nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-
koefficienten være, maksimalt 1.
På billederne ses der en
fordeling over landende, mht. hvor de ligger ifølge Gini-koefficienten. Ecuador
er markeret med en mørk orangefarve, som er tegn på at de har en ulighed der
hedder 0,40-0,44. I 2010, hvor den sidste Gini indekset blev målt i Ecuador af
verdensbanken, blev indekset målt til 49,27, hvilket svarer til ca. 0,49. Det
vil sige at der er en ulighed på 0,49 % i landet.
ISIs- og Rostows teorier kan
bl.a. bruges af landet til at finde ud af, hvilken fase de ligger i, og ud fra
dem prøve at kæmpe sig videre og nå til tops. Men om de kan løse de økonomiske
og sociale udfordringer, som landet står overfor kan være svært at sige. For en
af de sociale uligheder består i, at Ecuadors befolkning er opdelt efter racer.
De hvide (spanierne), de sorte (som tidligere var slaver) og indianerne. Investerede
Ecuador mere i uddannelse ville børn, unge endda voksne kunne videre udvikle de
primære produkter, som de eksportere og faktisk importere hjem igen. Nemlig
fordi andre lande har behandlet dem, så de er blevet til en varer de skulle
bruge. Kunne Ecuador selv gøre det, ville andre lande blive mere afhængige af
dem, og de ville kunne komme helt til tops i Rostows 5 fasede teori, fordi
teknologien også ville blive bedre.
Konklusion
Vi har gennemgået en del
modeller og teorier, for at kunne finde Ecuadors økonomiske situation i gennem
årene og kan nu konkludere, at sådan som Ecuadors situation ser ud i dag, er
der stadig forholdsvis store uligheder i landet. Selvom de er gået fra en
såkaldt bananrepublik til et uafhængigt land. Vi fandt ud af, at Rostows
5 fase teori, kan på nogle områder kan holde stik, da der er flere faktorer der
spiller ind, og disse faktorer kan sættes i forskellige katagorier
Mht. ISI kan det godt gavne dem. For begynder de at
producere mere og mere selv, bliver landet, som sagt, mere uafhængige af at
importere varer fra andre lande, ved at import afgift bliver sat op.
Vi fandt også ud af, at hvis Ecuador begyndte at producere
flere ting selv, i stedet for at importere, så ville det hjælpe en helt del på
den økonomiske situation og uligheden ville dermed kunne formindskes. Havde
Ecuador investeret i uddannelser til de unge i stedet for alt den import, kunne
de selv videre udvikle deres primære produkter, i stedet for, at en stor del af
deres indkomst består i narkosalg. Vha. uddannelse har de også mulighed for at
udvide deres teknologi og opnå 5. fase i Rostows teori.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar