Gruppe 3 Cuba - Zaayneb Sediqi, Jacob Svarrer, Malene Mølgaard

Indledning: Vi har valgt republikken Cuba, som er en nordstat i Latinamerika. Vi har valgt staten pga. dens historie der indbefatter kriser og konflikter. Vi har også valgt Cuba, fordi staten altid har været anti-amerikansk, hvilket giver os mulighed for at dykke ned i emnet og se på hvordan det har påvirket Cuba. Det er også interessant at beskæftige sig med den ideologi der har dominansen i landet og hvordan der har været en vekselvirkning mellem de to hovedideologier.  

Redegørelse: Inden den Cubanske revolution i 1959 påvirkede USA, meget dominerende, Cubas økonomi. Cubas udenrigshandel foregik næsten udelukkende med USA (75 %) og de vigtige produktionsvarer såsom sukkerindustrien og olieraffinaderierne var ejet af amerikaner.

Efter den Cubanske revolution skete der en stor omvæltning for Cubas indenrigsøkonomi. Fidel Castro, som var datidens præsident fik sat gang i revolutionen hvor Cuba allilerede sig med Sovjetunionen og blev uafhængige fra USA. Efter Sovjetunionen som forbillede blev Cuba mere og mere socialistiskorienterede og indførte en streng planøkonomi. Dette indebar at staten kontrollerede produktionen og dens fordeling, industrier og banker blev nationaliseret, priserne blev fastsat. Det hele gik ud på at Cuba skulle forsyne sig selv og altså at landet skulle i gang med en gennemtrængende industrialisering. USA blokerede Cuba som 'handelspartnere' i 1960 og Cuba handlede nu stort set kun med COMECON landende, altså gensidig handel mellem en gruppe af socialistiske lande, grundlagt af Sovjetunionen.  Hermed foregik 80 % af handelen med COMECON og Cuba blev i den grad støttet økonomisk af Sovjetunionen med omkring 20 % af landets BNP. 

COMECON blev opløst i 1991 og hermed kom Cubas økonomi på randen af sammenbrud igen. Samtidig med at der ikke var nogen handelspartnere længere USA der havde blokeret handel med landet tillod efter en orkan i 2005 eksport af fødevarer til Cuba. Cuba har et handelsunderskud hvor forholdet i 2005 var på 1:3. Den er dog forbedret sidenhen bl.a. grundet voksende turistsektor.

Den økonomiske statistik er mangelfuldt fra 1990erne og opad til 2000 fordi Cubas BNP blev mere end halveret.

For at forstå Cubas økonomiske udvikling er det vigtigt at kunne forstå the dependicia theory. Teorien er grundlagt af Raul Prebisch i 1920erne. Teorien går ud på at der er 4 periferier: CC (center of the center f.eks. USA), PC(Periferi of the center(f.eks Brasilien ), CP(center of the periferi(F.eks. Kina), PP(Periferi of the periferi(hovedsaligt Afrikanske lande). Teorien handler kort sagt om at alle periferierne er afhængige af Center of the center.

Teorien kan kobles sammen med Cuba på den måde at Cuba befandt sig i PP(geografisk set PC, fordi beliggenhed ift. USA) og har været afhængige af USA der altså er CC. Den Cubanske revolution var hovedsagligt grundet at Cuba ville ud af ’den onde cirkel’ og på den måde blive mere selvstændige. Derfor benyttede Cuba ISI (Import substitution industrialization). ISI var en marxistisk model grundlagt Raul Prebisch der altså var løsningen på at komme ud fra ’den onde cirkel’. ISI handler kort sagt om at udskifte import med industrialisering. Man bremser importen ved at sætte handelsbarrier og sætte store afgifter på importerede varer. Desuden bliver der oprettet statsejede industrier netop for yderligere formindskelse af importen (Infant industries). Problemet her var bare, at for at opbygge fabrikker skal man bruge primærprodukter hvilket Cuba jo havde en del af. De manglede dog teknologien og viden til at ISI kunne udføres i praksis. Derfor var Cuba nødsaget til at finde et centerland de kunne importere deres varer til og derfor greb Sovjetunionen ind (af taktiske årsager ift. USA). Igen kom Cuba altså i den onde cirkel (The dependencia theory) bare hvor centerlandet var Sovjetunionen i stedet for USA.

Statistisk undersøgelse: Cubas udvikling og deres placering i dag kan bl.a. forklares ved hjælp af Rostows 5 faser. Rostows teori er inddelt i fem faser der beskriver et samfunds udvikling: Det traditionsbundne samfund, Forudsætninger for "Springet", Springet, Modenhedsfasen og til sidst masseforbrugsfasen. Begreber som Industry, Agriculture og Consumption kan nævnes som vigtigste begreber i Rostows teori            

Ift. statiske indikatorer peger det på at Cuba vil kunne betegnes som værende imellem faserne; ”Forudsætninger for springet” og ”Springet” ift. Danmark der vil ligge på masseforbrugsfasen (den femte fase).

 

Indikator for industri, landbrug og forbrug	Cuba	Danmark
Eksport af Industrivarer	19.03 % (Ranked 106th in 2003.)	66.28 % (ranked 59 in 2003)
Fjernsyn	26.7 per 1,000 mennesker (Ranked 108th in 2004)	656.0 per 1,000 mennesker (Ranked 9th in 2004)
Traktorer	17.5 pr. 1000 hektar(Ranked 47th)	53.8 pr. 1000 hektar(Ranked 22nd)
HIV-ramte (15-49 år)	0.09 %	0.22 %
Voksne rygere	37.2(Ranked 25th)	30.5(Ranked 58th)

 

Vi har valgt følgende indikatorer fordi den første fortæller meget om industrien. Den fortæller om hvor meget industrialiseret et land det er og hvor meget forarbejdede produkter de sælger. Den næste fortæller noget om forbruget i landet. Altså om hvor meget råd folk har til goder som fjernsyn pc etc. Andelen af traktorer fortæller om hvor mekaniseret et landbrug der er at gøre med. Og den sidste omkring HIV-ramte fortæller om den generelle sundhed i landet. Cuba har givet udtryk for at prioritering af sundhedsvæsnet har været noget af det vigtigste for landet.

 

Ovenstående indikatorer er belæg for, hvorfor Cuba befinder sig mellem Rostows fase 2 og 3 og Danmark i fase 5. I Cuba er der en stærk politisk vilje for at få ændret samfundsforholdende. Der er begyndt at komme mere nyt teknologi i landbruget og flere omfattende investeringer i samfundets sektorer. Derimod eksisterer ovenstående allerede i Danmark. Det ses ift. at Danmark har råd til at investere i forbrugsgoder i form af fjernsyn eksempelvis. Hvorimod der i Cubas befolkning ikke er råd til at investerer i fjernsyn, som forbrugsgode. Pengene bliver brugt andetsteds. Der er sket en industrialiserings vækst i Cuba, men dog er den produktive stigning og vækst (af mindre betydning) forsat lav.  Vi kan også se Danmark som værende i femte fase via f.eks. mekaniseringen af deres landbrug hvor der er 53.8 traktorer pr. 1000 hektar hvorimod der i den mindre mekaniserede landbrug i Cuba er 17,5 traktorer pr. 1000 hektar.

Diskussion: Ud fra tidligere karaktesering af de to teorier, der er blevet anvendt ift. Cuba, kan vi se om de egentlig holder stik.

Kigger man på Cubas historie, er det et land der har været igennem en masse forandringer og udfordringer. Cuba har altid været underordnet en større magt, også efter landets ihærdige forsøg på at blive selvstændig. Cubas underordningsforhold har ikke blot påvirket Cubas udvikling (ift. økonomi, levevilkår osv.) men faktisk har det været den del af Cuba.

De to udviklingsteorier der er benyttet til at forklare Cubas udvikling er meget subjektive. Det vil altså sige, at det er teorier der er dannet efter holdningsprægede personer, der har en bestemt syn på det de laver en teori over. Tager vi den første, Prebisch teori, der altså er en yderst Marxistisk teori bygger på den verdensanskuelse Prebisch har. Han tager udgangspunkt i at verden er uretfærdig og dermed er Cuba en form for ´syndebuk´. Teorien går primært ud på at de rige udnytter de fattige.

Teorien, på trods af dens subjektive anskuelse, beskriver meget godt Cubas stadie ift. Amerika og Sovjetunionen. Selvom Cuba prøvede på at blive uafhængig fra Amerika, blev de afhængige af Sovjetunionen, selvom afhængigheden ikke var så ’offentligt’ som deres afhængighed af USA. På den måde forklarer teorien til en hvis grad Cubas fattigdom den dag i dag. Dog er Cuba ikke et land, som mange andre Latinamerikanske lande, der er i besiddelse af mange råstoffer, så deres afhængighed er ikke den eneste grund til deres fattigdom. Cubas fattigdom skyldes altså tildeles stormagternes interferer, men også at landet ikke har så meget at ’bygge’ økonomien op med. Det kan dog argumenteres, at hvis Amerika ikke havde holdt landet nede i lang tid inden den Cubanske revolution, så ville landet kunne prioriterer uddannelse og viden og på den måde kunne eksportere forarbejdede varer.

ISI- modellen der så er ’svaret’ på at komme ud af den onde cirkel med stormagterne er også grundlagt af Prebisch. ISI-modellen går primært ud på selvindustrialisering. Man bremser her importen ved at opsætte en handelsbarriere og store afgifter. 

Dette lykkedes ikke for Cuba, fordi Cuba ikke selv kunne opbygge industrier og selv ’pludselig’ producere sekundær (og tertiære) produkter og blev altså afhængige af Sovjetunionen. En af de faktorer der muligvis ikke er taget forbehold for i denne model, har været at et land der har været afhængigt af en stormagt ikke selv ville kunne opbygge industrier, fordi den altid har haft andre lande den har støttet sig opad (eller stormagterne under mere eller mindre tvang har oprettet industrier i deres land). Desuden vil et land ikke pludselig selvforsyne sig med forarbejdede varer, hvis ikke der er udviklet viden og teknologi.

En modsætning til Prebisch kommunistiske teori er Rostows antikommunistiske faseteori. Rostows faseteori er også meget subjektiv. Rostow har en kapitalistisk/liberalistisk verdensanskuelse og ser anerledes på hvorfor verden er skruet sammen som den er. Det basale kritikpunkt ved denne faseteori er klart dens smalle opdelingsmetode af landende i faser. Ift. de givne kriterier vil Cuba ligge på fase 2-3. Antager vi at de er ved fase 3, springet, ville den næste fase ikke eksistere for Cubas vedkommende. De statistiske indikatorer for Cuba viser ikke, at Cuba vil videreudvikle sig til Rostows fjerde fase, Modenhedsfasen. Kigger man på Cubas nuværende situation, og på hvad de har af materiale de kan viderebygge deres land på, vil de faktuelt set ikke udvikle sig mere. Cubas hovedsaglige indtægter kommer fra den store turistsektor i landet, der altså er en ustabil udviklingsøkonomi. Den kan påvirkes på mange måder, og har et stort antal af afhængighedsfaktorer. Det vil altså sige at Cuba ikke vil videreudvikle sig som sådan, og muligvis vedblive på fase (højest) 3. Dermed vil påstanden om at landet vil videreudvikle sig ikke passe.

Noget andet er også de kriterier der er lagt for at et land skal passe ind ved en bestemt fase. Grundlægget for at Cuba lå på 2-3 fase var altså hovedsaligt den voksende økonomi grundet voksende turisme og altså den helt store industrialisering eller mere teknologi i landbruget. På den måde kan vi ikke bruge Rostows faseteori til så meget ift. Cuba. En helt anden ting er at der i Rostows faseteori påstås at sundhedssektoren går hånd i hånd med hvilken fase et land befinder sig i. Cuba er et eksempel på et land, hvor sundheden kan være bedre end de andre forhold i samfundet, fordi det er prioriteret højere end andre samfundsmæssige forhold.

I Cuba har der været en del andre faktorer, der har påvirket landet og har det i den stilling som den er i dag end de to teorier umiddelbart kan forklare. Cubas ekstraordinære og ekstreme vekselvirkning af kommunismen og kapitalismen i landet har gjort, at landet altid har haft en stormagt bag sig, der har ’styret’ landet og som Cuba altså har været afhængige af. Heraf kan nævnes koalitionen med Sovjetunion der efter 1991 (perioden 1900-2000) mere end halverede BNP i Cuba. Dette har altså påvirket Cubas udvikling negativt, fordi landet ikke har haft ’fred’ til at kunne videreudvikle sig. En anden vigtig faktor der har påvirket Cuba er dens placering i Carribien. Dette har gjort at Cuba har været tæt på USA og længere væk fra de andre Latinamerikanske lande. Igen har det påvirket Cuba negativt, fordi den ikke har haft samme muligheder for samarbejde med de øvrige Latinamerikanske lande, som de andre lande i Latinamerika har haft gavn af (især ift. ISI). Desuden var der en orkan i 2001, Michelle, som Cuba har skullet betale store formuer til for at kompensere for ødelæggelserne orkanen forårsagede.

En problemstilling, som vi står overfor nu, er om Prebisch- og Rostows teorier er relevante for at kunne løse problemerne Cuba står overfor i dag. Prebisch’ model, var ikke brugbar i Cubas situation efter revolutionen og det vil den heller ikke være i dag, fordi Cuba stort set står samme sted nu, som de gjorde dengang. Dog kan der argumenteres for, at bruge dele af teorien ift. til at handle mere internt indenfor de Latinamerikanske lande, så de kan udnytte hinandens råvarer mere og ’dække’ op for modparternes svagheder(ingen udnyttelse). Dette ville gøre at Cuba ikke blev udnyttet af de rige lande i samme grad, som den er blevet udnyttet indenfor de sidste år. Dog er der ulemper ved dette fordi, at hvis Cuba handlede mere internt hvor skulle de så få de mere forarbejdede varer fra. Med mindre de andre Latinamerikanske lande, der jo er mere foran i industrialisering, begynder at producere noget tilsvarende. Dette vil altså tage en del tid og er en længerevarende proces og dermed vil Prebischs model primært ikke kunne bruges til Cuba i dag.

Rostows faseteori der altså tager udgangspunkt i liberalismen vil pege mod, at hvis der blev tilført videnskab og teknologi vil landet kunne videreudvikle sig og efter at have været igennem fire faser vil de komme i ”Masseforbrugsfasen”. Man kan sige, at til en hvis grad rammer teorien her et ’ømt punkt’ fordi, Cuba virkelig har brug for viden og teknologi for at kunne producere sekundær og endda tertiære produkter og dermed få en mere stabil økonomi. Her vil det igen være en længerevarende proces at landets borgere skulle få ’råd’ til uddannelse og derefter få en uddannelse og altså have viden til at få produceret overnævnte.