Vi har i en periode haft et
forløb om afhængighedsteorier med fokus på landene i Latinamerika og er nu
blevet del ind i grupper, som skal fokusere på hver sit land. I vores gruppe
har vi valgt Columbia, fordi at vi ved, at en stor del af befolkningens indtægter
er baseret på narkosalg, og at der er i landet er mange karteller, hvilket har
og har haft stor indflydelse på landet. Landet er også et land, man ikke hører
så meget om til dagligt, hvilket også gjorde det lidt spændende at se på.
-
Columbias økonomiske historie
·
1950-67, fulgte Columbia Import substitution industrialization
(isi) modellen til at køre deres samfund. Det vil sige at de satte told og
kvoter op på udenlandske varer for at fremme deres egen produktion. Altså de
substituerede import med industrialisering.
·
I 1980'erne spillede regeringen en rolle som lovgiver
og iværksætter, især i leveringen af offentlige forsyningsselskaber og i
udnyttelsen af de store naturressourcer, såsom olie og kul. Colombia brugte
også forskellige handelspolitiske værktøjer, såsom told og kvoter med henblik
på at fremme import substitution.
·
Colombia formåede at betale tilbage på sin
udlandsgæld under gældskrisen i 1980'erne. Den gennemsnitlige vækst var dog
ikke særlig høj, men i modsætning til andre lande i regionen, kom der ingen
skarp recession, Ligeledes var inflationen stabil på et moderat niveau.
·
Ligesom I andre udviklingslande, især I latin
Amerika, var slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990'erne i Colombia
år med store forandringer. Nogle af de ændringer blev rettet mod at øge
konkurrencen og gøre flere markeder mere effektive. Disse ændringer omfattede
handels- og arbejdskraftliberalisering i 1989, finansielle og valutamarkedernes
reformer begyndende i 1989 og 1990.
·
Mellem 1989 og 1992 gennemgik Colombia
forandringer i den økonomiske politik og i de økonomiske institutioner. Disse
reformprocesser er et sæt af politikker - herunder handelsliberaliseringen,
arbejdskraft og den finansielle sektor reform, og uafhængighed af republikkens
bank - dette blev rettet mod at fremme handel og konkurrence, for at forstørre
fleksibiliteten og øge produktiviteten.
·
Ikke overraskende, kom der midt i de asiatiske
og russiske økonomiske kriser i slutningen af 1990'erne recession i Colombia,
det var den første økonomiske recession i mere end 60 år. Vekselkursen kom
under alvorligt pres, og republikkens bank nedsatte valutakursen to gange. Stigninger
i de internationale renter sammen med forventninger om nedsætning af værdien af
pesoen forårsagede stigning i de interne rentesatser, der bidragede til faldet
i BNP. Recessionen resulterede også i en større bankkrise. Opsparings og låne
selskaber var især påvirket. Regeringen overtog et par private finansielle
institutioner og tvang andre til at lukke. Offentlige banker og private
realkreditinstitutter blev hårdt ramt, og den efterfølgende statslige indgriben
for at hjælpe nogle af de nødlidende pengeinstitutter tilføjede pres på de
offentlige udgifter.
·
I slutningen af 1999 tog regeringen og
centralbanken en stor politisk beslutning: valutakursen ville have lov til at
rykke sig, og den skulle bestemmes af markedskræfterne, og republikkens bank
ville ikke længere gribe ind i det udenlandske valutamarked. Da denne ændring i
politikken kom, da tilliden til pesoen var meget lav, var der en klar mulighed
for at valutaen ville svækkes i et omfang, der kunne gøre den udenlandske gæld både
af regeringens og af den private sektor ubetalelig. For at forhindre at en
sådan begivenhed opstod, underskrev Colombia en treårig udvidet
finansieringsfacilitets aftale med Den Internationale Valutafond (IMF) for at
styrke tilliden til økonomien, og forhindrer kursen i at kollapse, når den fik
lov til at rykke sig, og returnere økonomiske reformer på dagsordenen, med
finanspolitisk holdbarhed og inflation kontrol. Denne aftale, med mindre
variationer, blev forlænget to gange og fungerede som en væsentlig vejledende
ramme for den økonomiske politik, især i at reetablere Colombias ry som en
finanspolitisk sund økonomi.
·
Den økonomiske vækst nåede 3,1 % i 2000, og
inflationen var 9,0 %. Colombias samlede udlandsgæld var ved udgangen af 1999
på 34.500 millioner dollar, med 14.700 millioner dollars i den private sektor
og 19 800 millioner dollar i den offentlige sektor.
·
I starten af år 2000 var der begyndelse på et
økonomisk opsving, med eksportsektoren i spidsen, da den nød gavn af den mere
konkurrencedygtige valutakurs, samt gode priser på råolie, Colombias førende
eksportvare.
·
Adskillige internationale finansielle
institutioner har rost de økonomiske reformer, der blev indført af den
tidligere præsident Álvaro Uribe (valgt August 7, 2002), der omfatter
foranstaltninger, der havde henblik på at reducere den offentlige sektors
underskud til under 2,5 % af BNP i 2004. Regeringens økonomiske politik og
demokratiske sikkerhedsstrategi har skabt en voksende følelse af tillid til
økonomien, især inden for erhvervslivet, og BNP-væksten i 2003 var blandt de
højeste i Latinamerika, på over 4 %. I 2007 voksede BNP over 8 %.
Rostow’s teori:
Rostow’s
faseteori er en af de mest kendte liberale udviklingsteorier. Han analyserer
udviklingsmønstrene i U-landene og sammenligner dem med udviklingen i I-landene
som England og USA. Ifølge Rostow’s teori gennemløber alle samfund de 5
udviklingsfaser.
1. det
traditionsbundne samfund
-
landbrug som dominerende erhverv
-
ingen industri og lav samfunds produktivitet
-
Samfundet har et decentralt styre.
2. forudsætning
for ”springet”
-
Svag stigning i produktiviteten, der med føre
til begyndende industrialisering.
-
Centralt syrer
-
Den politiske vilje føre til økonomisk vækst
3. springet
-
industrialiseringsvækst
-
investeringer i samfundets sektor (udgør 10 % af
BNI)
-
Ny teknologi i landbruget
4. modenhedsfasen
-
landbruget mekaniseres yderligere, forsat
industrialisering, kan næsten producere alle vare.
-
Vækst i fødevareproduktion
-
Investeringer udgør op imod 20 % af BNI
5. Masseforbrugsfasen
-
Gennemført industrialiseret samfund
-
Samfundets produktivitet skaber forsat rigdom og
vækst
-
Samfundet har overskud til at prioritere
uddannelse, sundhed og social sikkerhed.
Colombia er et land der befinder
sig i modenhedsfasen på Rostow’s faseteori.
Det kan man blandt andet se ved
at Columbia i princippet, ville kunne producere alle produkter selv. De har f.eks.
4,6 traktorer per 1000 hektar landbrugsjord, hvor Danmark har 53,8 traktorer
per 1000 hektar landbrugsjord. Der er 19,9 % af Columbias arbejdere inden for
landbrugssektoren, i Danmark er der 3,6 %, altså er der en rimelig stor forskel
mellem landene.
|
|
import
|
eksport
|
|
Danmark
|
$102.2 billion (2011 est.)
|
$111.8 billion (2011 est.)
|
|
Columbia
|
$50.73
billion (2011 est.)
|
$56.22 billion (2011 est.)
|
I Danmark importerer og
eksporterer vi dobbelt så meget som i Columbia, hvilket er et tegn på, at de
ikke har nået masseforbrugsfasen. Man kan også se det på nedenstående graf som
viser antallet af pc’er per 100 personer. I 2006 var der 73 % i Danmark, der
havde en pc, og i Columbia havde 5.4 % en pc.
Udviklingsteorier:
Der er væsentligt mange andre
faktorer, der spiller ind, når man snakker om Columbias fattigdoms niveau.
Bl.a. den høje mængde kriminalitet, som er i landet. Så udviklingsteorierne kan
til dels beskrive mængden af fattigdom, men det giver ikke hele
forklaringen. Columbia er et af de lande
i Latinamerika, der havde den højeste BNP-vækst i år 2003. I 2007 voksede deres
BNP med 8 %, de er altså et land, der allerede er godt i gang med at mindske
deres fattigdom. Vi mener ikke, at udviklingsteorierne er særligt brugbare i
forhold til at løse de økonomiske og sociale udfordringer, der er i Columbia, i
hvert fald ikke i første omgang, det er langt mere væsentligt for Columbia
først at se på den korruption, og kriminalitet der er i landet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar